Jeg møder i mit daglige arbejde med innovation og forretnings-udvikling utallige topchefer og ledere, der lever på grænsen til stress og som ikke udlever det potentiale de har p.g.a. manglende forbindelse til deres dybeste styrker og integritet. De seneste år har jeg været mere og mere optaget af, hvordan de barrierer ledere oplever i forhold til innovation og kreativitet – og det stress de oplever fra den stigende kompleksitet i forretningslivet omkring os (ja i livet i det hele taget) – ikke kan fjernes med blot flere systemer eller analyser, men kræver en hel anden personlig tilgang. En tilgang hvor den personlige integritet og klare kontakt med sine indre formål guider ledelsesbeslutninger.
Jeg har derfor i det stille udviklet og afholdt retreats for ledere, der ønsker at komme i balance og lære nogle simple værktøjer til nærvær baseret på mindfulness og meditationsteknikker. Jeg har været så heldig at finde sammen med en af landets allerdygtigste personlighedstrænere, Roxana Kia, der besidder en dyb og fantastisk evne til at bringe det bedste frem i mennesker (Læs mere om Roxana Kia her).
Vi afholder sammen en retreat to gange om året for alle, som har brug for at komme ned i tempo og fordybe sig, og det er magisk og meget smukt hvilke transformationer deltagerne går igennem med indsigter og fred til resultat. Du kan læse om og tilmelde dig retreaten her samt læse små beretninger fra tidligere retreats.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål.